Igennem flere måneder arbejdede vi sammen med vores leverandører, speditør, logistik eksperter samt SAS Cargo på at udvikle en ubrudt kølekæde for friske grøntsager fra pakkerier i Thailand til vores kunders distributionscentre. Tidligere har grøntsagerne været udsat for høje temperaturer i både Bangkoks lufthavn samt i luften undervejs til Danmark, et problem de fleste i branchen forsøger at minimere ved brug af flamingokasser for de mest sensitive produkter.

August 2008 gik den første forsendelse i den ubrudte kølekæde afsted uden problemer, og vi har siden afsendt friske grøntsager fra Thailand med ankomst temperaturer under 10°C. Samtidig er vi stoppet med at anvende flamingokasser, hvilket jo er med til forbedre miljøet.

Hvordan vi har gjort det er ikke noget vi offentliggører her, men du kan jo prøve at sende en mail, hvis du ønsker at vide mere.

Friske mini majs

Mini majs spises let kogte som tilbehør til kødretter eller som ingrediens i grøn salat. Mini majs er også fortrinlig som sund slik eller snack evt. med dip.

Mini majs bør skylles inden anvendelse.

Friske asparges

Den fine sprøde og delikate thailandske grønne asparges kan anvendes som tilbehør til de fleste retter. Skal kun koges et par minutter. Eller brug den frisk som pynt.

Pak asparges ud af emballagen og stil dem i et glas med 1-2 cm vand i køleskabet indtil de skal bruges. Derved forbliver asparges sprøde og lækre.

Asparges bør skylles inden anvendelse.

De tynde asparges er 9-12 mm i diameter og de ekstra tynde asparges er 6-8 mm i diameter.

Friske citron græs

Citrongræs anvendes som krydderi i f.eks. fiskeretter, salater, supper og marinader for at give citronsmag. Citrongræs kan hakkes eller knuses i maden.

Citrongræs kan fryses.

Citrongræs bør skylles inden anvendelse.

Friske okra

Okra har en neutral, lidt bitter, smag. Okra kan anvendes i sammenkogte retter. Okra er velegnet til grill, hvor de kun skal have et par minutter ved svag varme.

Okra bør skylles inden anvendelse.

Friske galangar

Galangar anvendes som krydderi i karryretter og orientalske supper. Anvend galangar sparsomt da smagen er kraftig.

Skær galangar i skiver og kog skiverne med i retten. Tag galangar skiverne væk før servering.

Friske dragon frugter

Dragonfrugten kaldes også pitahaya. Det sprøde frugtkød er meget saftigt og smelter nærmest på tungen. Frugten indeholder en masse sorte frø, som spises med.

Dragonfrugt er meget dekorativ i en frugtskål, som topping på vanilleis eller i drinks.